Tips til indretning med genbrug: Idyllisk vintage og minimalistisk design

Moderne indretning og minimalistisk design kan også være flot, men der er nu noget helt specielt over tingene, når de har historie og sjæl.

 

Indretning med genbrug kan give et særligt, unikt touch til din bolig eller lejlighed, hvad enten du ønsker at bringe mere liv ind i rummet, en mere rå vintagestil eller blot at give dit køkken eller badeværelse mere personlighed – og så er det endda bæredygtigt og billigt!

En bæredygtig livsstil og moderne indretning

Der findes en masse lækre genbrugsmøbler derude, men hvis ikke du er en rutineret skattejæger eller har god sans for indretning og genbrug, kan det virke svært og uoverskueligt at komme i gang.

 

Hos Livo tror vi på, at vi sammen kan gøre en forskel for miljøet, og vi elsker at se tingene få nyt liv! Her finder du derfor forskellige tips til at komme godt i gang med en bæredygtig indretning med genbrug – og du behøver faktisk slet ikke at være den helt store handyman!😁

Få den fineste lejlighed eller bolig: Stilrene linjer med karakteristiske træk

Når du indretter med genbrug er der nogle bestemte tips og retningslinjer, som du kan følge for at sikre, at din mission lykkes. Alle har selvfølgelig forskellig stil og smag, og vi anbefaler at finde noget som passer til lige netop dig og det udtryk, du gerne vil give rummet – det vigtigste er, at du føler dig hjemme!

 

Men vil du gerne sikre, at de ting du vælger passer ind i den indretningsstil, du i forvejen har? Og har du lidt svært ved at spotte genbrugsguldet i mængden?

Indretning med genbrug kan skabe en helt speciel og unik stil - Lad din personlighed komme til udtryk!
Vi hjælper dig på vej med vores bedste genbrugstips, så du kan få ny inspiration til din bolig.

1. Hold det stilrent

Når du er på jagt efter genbrugsguld, kan det være en god idé at kigge efter nogle af de farver og den stil, som du i forvejen har i din indretning derhjemme. På den måde sikrer du, at dit nye møbel passer ind i hjemmet og bidrager positivt til din bolig. Det kan dog være en god idé at have få karakteristiske ting som skiller sig ud, hvis du også gerne vil skabe liv og personlighed.

2. Karakteristiske ikoner

Lad nogle elementer i hvert rum skille sig ud for at bryde de stilrene linjer. Det kan være ting, du er specielt glad for, et møbel i et unikt design eller en lampe i en pangfarve. Det giver liv og dybde og vil hurtigt give rummet ekstra personlighed og karisma.
En flot, orange puf bryder de afdæmpede og stilrene linjer.

3. Nyt og moderne blandet med flot og brugt

Du kan sagtens køre stilen fuldt ud og gå all-in på indretning med genbrug, men hvis du ikke føler dig helt klar til det endnu, kan du med fordel blande nye, moderne møbler med flot genbrugsguld. At blande nyt med gammelt kan give et unikt look! Her er det bare vigtigt, at du sikrer dig, at dine genbrugsfund passer godt ind i indretningen, så du får skabt en sammenhæng mellem dit genbrugsguld og dine nyere møbler.
En ældre kommode kommer til sin fulde ret i en moderne og minimalistisk indretning.

4. Vær kreativ og kast dig ud i DIY

Dette er for den modige genbrugs-jæger! Har du fundet en ældre kommode eller stol, som egentlig er et flot møbel, men desværre ikke passer ind i indretningen? Intet problem! Møbler af træ kan hurtigt få nyt liv og en helt anden stil med en lille klat maling. Kast dig ud i projektet og tilpas nemt din nye kommode til boligen derhjemme. En ældre kommode malet i en ny frisk pang- eller pastelfarve giver rummet en moderne retrostil.

 

Hvis du er lidt handy, kan håndtag eller greb også nemt skiftes til nogle andre, så du får et helt andet møbel! Når du selv har været med i processen, får din indretning pludselig en helt anden og langt mere personlig betydning!🙃

Et ældre vitrineskab malet i en fin petroleumsblå farve – For et råt, ufærdigt look behøver man ikke at være den fødte maler!

5. Lad dig ikke begrænse af geografi: Find genbrugsguld i hele Danmark!

Er du træt af at kigge den samme lokale genbrugsbutik igennem gang på gang? Udvid din horisont og søg efter genbrugsguld i hele Danmark! Gode steder at søge efter specifikke genbrugsmøbler eller ting kan være DBA, Facebook marketplace eller lignende platforme. Der findes også en masse spændende genbrugsbutikker og loppemarkeder rundt omkring i landet, hvor du hurtigt kan finde, hvad du mangler til indretningen😃. Lad dig ikke begrænse af afstanden – Vi har nemlig fundet den perfekte løsning til transporten!🚚

 

En anden god idé kan være at følge forskellige genbrugs-profiler på Instagram for mere inspiration, hvoraf mange af dem også afholder loppemarkeder eller har møbler til salg (Søg evt. på hashtagget #genbrugsguld).

Men hvad så med transporten?

Hvis du finder en flot sofa eller det perfekte spisebord et stykke fra din bopæl, kan du nemt og hurtigt arrangere billig transport med Livo appen i hele Storkøbenhavn. Livo er en app, hvor du finder billig delefragt og samtidig hjælper til med at fylde de tomme biler, som i forvejen kører rundt på Københavns veje. Vi ved, at vi sammen kan gøre en stor forskel for miljøet!🌱 Vi mangler bare dig, så vi i fællesskab kan gøre brug af alle de ressourcer, som allerede findes rundt omkring i Storkøbenhavn!☝️

Bliv en del af Livos delefragt fællesskab ved at downloade appen lige her:
Så er du helt klar og kan hurtigt finde transport til dit næste store genbrugsfund! Os hos Livo ønsker dig en rigtig god skattejagt!🙌

Vil du vide mere om transport i Københavnsområdet eller fragt af genbrugsfund og møbler? I vores tidligere blogindlæg her, kan du læse mere om, hvordan du nemt arrangerer transport, ellers er du altid velkommen til at kontakte os lige her!

Vi glæder os til at hjælpe dig med din transport!🥳

Download nemt Livo appen lige her:

Share on facebook

Share on facebook

Share on twitter

Share on twitter

Share on linkedin

Share on instagram

Share on facebook

Share on twitter